Træl

De springer op!
Kan du høre det?

Vintergækker.
Fængselsceller.
Champagnepropper.
Håndjern hopper
af hænderne.

Den klikkende lyd af 1.000 nøgler, som synkront låser 1.000 låse op.

Af et farvel til vinter,
af 1.000 hyacinter,
1.000 påskeliljer
bryder mørke dages viljer,
tunge, alt for lange nætter.
Fuglebures døre blafrer. Al. Ting. Letter!

Springer op.
Springer op og springer!

De gamle lovbøger springer som fyrværkeri og konfetti,
som sommerfuglekokoner – så opfyldte er de!
Springer og springer ud.

Fængselsfanger og tulipaner
efterlignende solens forårsvaner.
Opvågner krokus, anemoner,
erantis, rublad – Alle Dybe Toner!
Og bryder jordens skorpeskal.
Opstandelse i Tornedal!

Som at vide hverken
ud eller ind, og så pludselig hvile helt i at vide sig vidst.
Som at tabe en tallerken,
høre den smadres i 1.000 stykker – og samle den op hel, uden en rids!

Som endeligt at forstå, at godt nyt er Godt Nyt.
Sige farvel til sjælens overtræk.
At se, at dér er Du i hjørnet, dér er Du i et spotlys,
hvor hele verden slår det vildeste knæk!

Trøsten står som klippen fast!
Trøsten står som klippen fast!!
Trøsten står som klippen fast!!!
Trøsten står som klippen fast!!!!

Vundet frihed. Bundet fjenden.
Døden spist – den er ikke enden.

Enden er livet.
Og alt er godt.