Dag

Når Gud selv går foran som en søjle af røg
og viser os vej og roligt ta’r kommando,
når Himlen er så tæt på, som den er høj,
som fugle til fods, som Lyset fra Encanto,

så minder det mig om den fine, enkle sigen,
som Julian af Norwich fandt frem til
for at beskrive det guddommeliges higen:
Gud vil ses, søges, forventes og ha’ din tillid.

*

Gud vil ses som en røgsøjle på vejen.
Han giver sig til kende, siger: “Her er jeg!”
Altid til stede og i gang – lige midt i ståhejen.
Hjælp mig til at se, hvor meget Du er her for mig!

For Gud ønsker at blive set.

Gud vil søges som en røgsøjle i midten,
en far eller en ven, som frekventeres for råd,
som en sol, der kaster lys, som trøstefavoritten,
så du ik’ bare stævner ud alene i din båd.

For Gud ønsker at blive søgt.

Gud vil forventes som en søjle, man kan læne
sit liv opad som børn med klare krav til deres mor.
Du skaber stadigt nyt, Dine ord er suveræne,
der findes ik’ et gudsforladt sted på vores jord.

For Gud ønsker at blive forventet.

Gud vil ha’ din tillid som en røgsøjle, du går efter.
Det starter med at stole på, at Gud har din ryg,
at Han er god og stærk og kender dig og dine kræfter,
ved præcist, hvad du har brug for – lad din længsel hvile trygt.

For Gud ønsker din tillid.
For Gud ønsker at blive set.
For Gud ønsker at blive søgt.
For Gud ønsker at blive forventet.
For Gud ønsker din tillid.

Gå helt tæt på røgsøjlen, og hør Ham sige:
“Trust me!”