Ensom blandt venner

Jeg kradser i et byldesår
med kanten af et potteskår.
Er løbet tør for gyldne år,
mens du forklarer, hvor godt det går.

Dine øjne samler data – du ser, hvad der er hændt
mig, og du ved i Dit System, Gud aldrig straffer ufortjent.
Kan mærke, hvordan mit inderste bliver drejet rundt og vendt
af dig, min hule ven. Min karmapolitibetjent.

Er der mon synd, du går og gemmer med?
Den slags, vi andre væmmes ved?
Og er du nu klar til at notere ned,
for nu skyder jeg dig lige (med) et voldsomt vigtigt bibelsted.

På jagt efter pletter på mit livs ferskenskind.
Og essensen af al din saint-splaining er ik’ svær at ta’ ind:
Du kan sådan set fikse både mine sår, min sorg og mit sind,
hvis bare jeg ville være lidt mere som dig, lidt mindre ude af gevind,

ta’ ved lære lidt mere og gøre lidt mere som dig og de andre i stammen.
Tegne mere inden for stregerne. Passe bedre inden for rammen.

Du ser, hvor skidt jeg har det. Du ser min skade og tilføjer skammen.
Jeg har aldrig været så ensom, som når vi er sammen.

Der findes næppe lidelser – fra cancer til eksemer,
som ikke kan forværres af golde trosregimer.
Babushkadukke-tomme venner. Nådefri systemer.
Og alt for enkle svar på sammenviklede problemer.

Træt af tomme venner vender Job sig nu til Gud
for at fremlægge sin sag. Og faktisk for at skælde Ham ud.

Men det er Job, som bliver anvist,
et søm der ka’ slå ham ned.
Da Gud viser sit ansigt
og fixer ham med fred.

Guds svar er ikke oprejsning eller absolution.
Ingen lette svar. Mer’: “Sku’ du spørge fra nogen?!”
Og så en bølge af det smukkeste, som står i Bibelbogen:
Et poesifyrværkeri, som sprænger sindet, sprænger troen.

Du drukner vores spørgsmål i et hav helt uden kyst,
af skønhed så vidunderlig, det banker i mit bryst!
Et ocean af skaberkraft, med liv og leg og lyst.
En elv af kærlighed, i den en kilde os til trøst.

Det står klart, at Du er svaret. Hvem af os ved helt hvordan?
For Guds skønhed - som Guds fred - overgår al forstand.
Vi forstår, at vi ingenting forstår, og at Du er den.
Og vi tror, at Skønhed skal frelse verden.

*

Så pludselig bli’r jeg anvist.
Et søm der ka’ slå mig ned.
Så viser Du Dit ansigt
og fixer mig med fred.