Selvbevidst

Har du brug for hjælp? Lidt assistance?
En hånd at holde fast i for at holde din balance?
For du ligner ærlig talt noget, der er løgn.
Altså, hvad er det, der er i det ene af dine øjn’?

Som om du har en kæp i øret – bare på den anden led.
I profil ligner det, at dit kofangersmil har fået et vrid.
Som hvis nogen havde glemt oplukkeren oven på deres Cocio.
Som et omrids af en form for forpint og deform Pinocchio.
En retvinklet vinkel, som faktisk ikke er ret ret.
Absurd som en Kvium. Og citronen er væk.

Pludselig går det op for mig, hvordan du kan blive ved
med at holde dig selv på benene: Dit fokus er et helt andet sted!
Dit censorblik finder fejl, som var hele din krop en knaldrød tusch.
Dit blik gennemborende, mens du trawler dit feed for smuds.
Fokus med skærmen i hånden på splinter i andres øjn’,
så man ik’ behøver at mærke, at man selv er nøgen.

Hvor længe er det muligt at ta’ munden så fuld,
og hvor længe kan man holde ryggen så stiv?
Jeg tror, at du lige om lidt vælter omkuld,

og at det ka’ blive det bedste, der er sket i dit liv!

Når du falder – og det fald skal nok blive hårdt og tungt
– håber jeg, du lander et sted, som jeg kalder Sandhedens Punkt.
Det er her, hvor maskerne falder, og hvor man owner sine fejl.
Du bliver overrasket af frihedens sødme ved at se sig selv i et spejl
og bare eje, hvem man er, med alle sine mærkværdige brister.
At ta’ en saftig bid af citronen. Blive en af Sjælens Naturister.

Vejen derhen går igennem at høre en stemme,
som sikkert siger: ”Velkommen hjem!”
Men også: ”Den der bjælke vil jeg gerne ta’
– jeg bruger dem til at bygge kirker af.

Det er ikke kunsthåndværk – du har sikkert set smukkere syn
– men når de virker, er mine kirker de ærligste steder i byen.”

Helt kendt.
Helt holdt af.
En helt omvendt
ny måde at ta’
mennesker i øjesyn.
Fra blik for fejl og rettepen
og løftede øjenbryn
til at elske væsener frem.